








Lyngby var onsdag aften taget en tur til Slagelse, hvor der ventede modstand fra 2. division i tredje runde af Sydbank Pokalen.
Udover et pokalavancement var det trængte Lyngby-mandskab på jagt efter selvtillid ovenpå en hård start i 3F Superligaen.
Lyngby kom til kampen med et ganske slagkraftigt mandskab, men uden cheftræner Christian Nielsen og Mikkel Beckmann, der var fraværende grundet en hovedskade og coronaisolation.
Det gæstende Superliga-mandskab fik en forrygende start på kampen efter bare fire minutters spil, da Pascal Gregor scorede sit første mål for klubben efter glimrende forarbejde af Emil Nielsen, der lagde bolden til rette med en aflevering skråt tilbage i feltet.
Ti minutter senere fordoblede favoritterne også deres føring, da Emil Nielsen igen var på spil. Han fandt Rasmus Thellufsen, der lagde den til rette for Victor Torp, der sendte 2-0-målet i kassen fra kanten af feltet med en kontrolleret inderside.
Midtvejs i anden halvleg fik Emil Nielsen så også selv lov at komme på tavlen, da han gjorde det til 3-0 efter bare 20 minutters spil.
Det blev også 4-0 inden pausen, da FCM-lejesvenden Victor Torp blev dobbeltmålscorer. Lyngby fik tilkendt et frispark et par meter uden for feltet, som den unge midtbanespiller krøllede over muren og i nettet. Fremragende scoring.
4-0 var også pausen, da dommeren fløjtede til pause efter en halvleg, hvor der stod Lyngby på det meste.
Seks minutter efter pausen blev det også 5-0, og hvem andre end Victor Torp skulle stå for det, da han fik sit hattrick.
Emil Nielsen spillede Andre Riel i dybden og alene med keeperen trillede han den til siden, hvor en helt fri Victor Torp kunne sparke kuglen i kassen.
Lyngby var dog ikke færdig med at tanke selvtillid og udraddere Slagelse.
Efter en times spil førte Emil Nielsen bolden frem i en kontra, som han afsluttede ved at sparke ind på en Slagelse-spillere, inden bolden fortsatte videre i nettet til 6-0.
Ti minutter senere blev tilskueren på stadion også vidne til en eventyrlig scoring, da Nicolai Geertsen laver et form for sideliggende saksespark på overliggeren efter et hjørnespark. Han samler selv returen op og flugter bolden første gang i nettet til 7-0.
Det blev også 8 og 9-0 mod kampens afslutning, da Magnus Warming og Christian Greko Jakobsen også bød til på måltavlen.
Begge scoringer blev sendt i kassen udefra med en afslutning over i modsatte hjørne.
Det blev også slutresultatet, hvorfor Lyngby er klar til næste runde med utrolige 9-0.