International -Vaduz-dansker misser FCM-kampe
2016-07-11 17:51:57
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Vaduz-dansker misser FCM-kampe

FC Vaduz' danske offensivspiller Yones Felfel misser Europa League-kampene mod FC Midtjylland og er ude i et par måneder efter en hofteoperation.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det tidligere FC København-talent Yones Felfel rykkede i foråret til Liechtenstein og FC Vaduz, som til dagligt spiller i den bedste schweiziske række.

Netop Vaduz er FC Midtjyllands næste modstander i Europa League-kvalen, men Felfel går glip af møderne med sine landsmænd på grund af en skade.

- Jeg er blevet opereret for et problem med hoften, og der kommer desværre til at gå et par måneder, før jeg igen kan tage støvlerne på, siger 20-årige Felfel til bold.dk.

Felfel var sidste efterår i FC Vestsjælland og tog ret hurtigt efter klubbens konkurs til prøvetræning i Vaduz. I februar lavede parterne så en to og et halvt år lang aftale, men Felfel kunne ikke nå at blive registeret til kampe i foråret, så han har kun trænet med og spillet U23-kampe indtil videre.

- Jeg har været hernede nogle måneder efterhånden, og jeg er glad for det. Jeg havde set meget frem til endelig at være spilleberettiget, så det er lidt ærgerligt, at jeg starter sæsonen ud med at være skadet, men sådan er det.

- Jeg har scoret en del mål i U23-ligaen, hvor niveauet dog ikke er specielt højt, og jeg tror stadig, de er glade for mig, siger Felfel.

Felfel håber, at han kan være klar til at spille kampe i løbet af oktober måned.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce