



Mere end fem måneder uden en sejr.
11 kampe uden at vinde.
Det går ikke særlig godt for Brøndby for tiden.
1-2 nederlaget søndag mod FC Midtjylland var en ny nedtur for Brøndby-spillerne.
Nicolai Vallys har efterhånden prøvet lidt af hvert i de snart fire år, han har været i Brøndby.
Men den aktuelle krise er alligevel mere voldsom end normalt. For vinder Brøndby ikke over Sønderjyske fredag, vil de tangere den negative rekord med 12 kampe uden en sejr.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I den sidste ende handler det om at vinde. FC Midtjylland kan grine hele vejen hjem, fordi de fik tre point.
- Vi skal fortsætte, vi skal tro på det. Vi må se, hvad vi nu kan ændre. Vi skal i hvert fald blive ved med at stå sammen.
- Det nytter intet at gemme os. Vi skal blive ved med at tro på, at det vender. Men det er klart, at jeg står med en lortefølelse igen efter et nederlag, erkender Nicolai Vallys.
Brøndby var involveret i en meget rodet, men også intens kamp mod FC Midtjylland.
Der var mange nærkampe, dueller og bissetricks undervejs mellem de to mandskaber.
- Jeg kunne godt stå og sige en masse ting, men der er ikke så mange kloge ord at sige, når vi har tabt igen. Vi tabte og står med nul point, siger Nicolai Vallys, der undrede sig lidt over, hvordan tillægstiden blev brugt.
- Jeg havde nok også ligget i græsset, hvis vi havde været foran 2-1, pointerer Nicolai Vallys, der kan se frem til endnu en hjemmekamp fredag, når Sønderjyske kommer på besøg.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere
FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga







































