
Viborg FF vandt søndag 1-0 over Brøndby IF, og det betyder, at Nicolai Vallys og co. kun har fået et point i de seneste fem kampe.
Efter opgøret var Brøndby-profilen derfor i dårligt humør.
- Det er en lortefølelse. Jeg føler, at det er lang tid siden, at vi har stået og været glade efter en kamp, og jeg savner den følelse.
- Jeg vil rigtig gerne snart opleve det igen, siger Vallys.
Selv om det kører elendigt for Brøndby, vil profilen ikke selv snakke om en krise for klubben.
- Jeg tror ikke, at vi kommer til at bruge ordet krise. Det kan I bruge. Vi synes, at vi gør rigtig mange gode ting i løbet af ugen, og vi tror rigtig meget på os selv.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har en masse kvalitet i holdet, og der er kommet en masse dygtige fodboldspillere ind. Det skal vi også til at vise i weekenden, siger Vallys.
Brøndby-profilen har svært ved at forklare, hvad det er, der går galt for klubben.
- Jeg ved det ikke. Første halvleg var dårlig og meget låst. Det var ikke særlig spændende.
- I anden halvleg spillede vi mere som et hold, der jagtede noget og ville vinde. Vi manglede den sidste skarphed til at skabe den sidste chance, men jeg synes, at vi kom tæt på.
- Vi kan ikke bruge tæt på til så meget nu, men det kan vi måske, når vi ser kampen igen.
- Anden halvleg mindede mere om noget, som vi kunne være bekendt, siger Vallys.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

























