Danmarksserien -Vallys til BIF: Serieklubber får næsten en million
2022-09-01 13:40:06
Foto: Brøndby

Vallys til BIF: Serieklubber får næsten en million

De to serieklubber Boldklubben Skjold og Skovshoved IF modtager næsten en million kroner tilsammen for Silkeborg IF’s salg af Nicolai Vallys til Brøndby IF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 18. runde

FT

BKS

2 - 2

HER

25-årige Nicolai Vallys skiftede fra Silkeborg IF til Brøndby IF på Deadline Day, men for ganske få år siden spillede offensivspilleren på et noget lavere niveau. 

Den nye Brøndby-spiller var nemlig en del af Østerbro-klubben Boldklubben Skjold, der huserer i Danmarksserien, indtil han var 19 år og 11 måneder. Derefter skiftede den nuværende Superliga-profil til Skovshoved, der i denne sæson frister en tilværelse i Københavnsserien. Her var han i næsten to år, hvorefter han tog til FC Roskilde.

Udover at klubberne kan glæde sig over offensivspillerens store udvikling, kan Skjold og Skovshoved også se frem til et pænt beløb i solidaritetspenge.

Ifølge bold.dk’s oplysninger blev 25-årige Nicolai Vallys solgt for tre millioner euro (22,312 millioner kroner) til Brøndby IF, og derfor kan serieklubberne se frem til godt en million kroner tilsammen. 

Størstedelen af beløbet modtager Skjold i form af 771.698 kroner, mens Skovshoved må tage til takke med 213.844 kroner. Det giver en samlet sum på 985.542 kroner. 

FC Roskilde står også til at modtage solidaritetspenge.

Skjold-formand Jan Sørensen siger til bold.dk, at han er rigtig glad for, at Nicolai Vallys har brudt igennem i Superligaen. 

- Det er jo altid dejligt forstået på den måde, at Nicolai (Vallys, red.) ikke har passet ind i talentsystemet. Hvis han var blevet taget af en storklub som lille, så var han aldrig blevet til noget. Han var jo til talentsamlinger i DBU-regi og sagde fra. Det var slet ikke noget for ham på det tidspunkt, så det er fedt, at det kan lade sig gøre, selv om man ikke hopper ind i systemet som lille, siger Jan Sørensen til bold.dk. 

Solidaritetspengene er en procentsats af transfersummen, der bliver udbetalt, hver gang en spiller skifter klub. Fra spilleren er 12 til 15 år, får den respektive klub 0,25 procent af transfersummen for hvert år, spilleren har været i klubben.

Når spilleren fylder 16 år, stiger procentsatsen til 0,5 procent for hvert år, der går, indtil spilleren fylder 23. 

Formanden fortæller dog, at pengebeløbet ikke kommer til at ændre det helt store for Skjold i forhold til den samlede omsætning. Pengene kan dog blive brugt på diverse projekter. 

- Penge er altid rare, men jeg vil vove den påstand, at historien er bedre for fodboldvirksomheden og DBU og UEFA, end pengene er betydende for os, siger Jan Sørensen og tilføjer:

- Det ændrer ikke noget fundamentalt hos os. Det er ikke sådan, at man kan få en ny fodboldbane eller klubhus. 

Vallys ville have ny Skjold-trøje

Sørensen nyder, at mange af Skjolds tidligere spillere som Nicolai Vallys, Pierre-Emile Højbjerg og Casper Højer ikke har glemt deres tid på Østerbro og husker at besøge klubben i ny og næ. Det er noget, der giver værdi, mener formanden.

- Når Nicolai (Vallys, red.) og Pierre-Emile (Højbjerg, red.) kommer forbi og siger hej. Det giver et eller andet til børnene og noget værdi. Casper Højer var forbi i sommer og gik en tur med familien og kom over og sagde hej. Det er fedt.

Formanden tilføjer, at Vallys kender flere af de nuværende førsteholdsspillerne i Skjold, og han følger også Skjold uden for kridtstregerne. 

- Da vi fik ny klubtrøje, var han en af de første, der spurgte, om det var muligt at få en trøje. Så stillede han op på et billede i klubtrøjen og sendte det til os, som vi kan bruge på vores sociale medier. Det er meget fedt, siger Jan Sørensen til bold.dk.

Nicolai Vallys kan få debut for Brøndby, når mandskabet skal en tur til Horsens på søndag i 3F Superligaen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

DS - 18. runde

FT

BKS

2 - 2

HER

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce