Bo Henriksens Mainz har i denne sæson haft glæden af den hollandske forsvarsspiller Sepp van den Berg, som de har lejet i Liverpool.
Men det bliver dyrt.
Liverpools nye sportslige ledelse har nemlig sat et prisskilt på 150 millioner kroner for van den Berg.
En pris, som hovedpersonen selv ikke forstår noget af.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Liverpool har slet ikke vist interesse i mig, men de vil gerne være med til at afgøre min fremtid med en pris på 20 millioner euro, fortæller van den Berg i et interview med De Telegraaf.
- Jeg vil gerne spille ugentligt og have gang i en udvikling.
- I Liverpool blev jeg overhovedet ikke set på, fortæller forsvarsspilleren yderligere.
Van den Berg kom til Liverpool i 2019, men han har siden hen været næsten konstant ude af klubben på diverse lejeaftaler. Blandt andet i Preston, Schalke 04 og altså Mainz.
Han har spillet fire officielle førsteholdskampe for Liverpool.
Det kan dog være, at Liverpools nye cheftræner, Arne Slot, vil vise sin landsmand lidt mere kærlighed.

Liverpool
Mainz 05


































