

FC Midtjylland skal til Skotland på torsdag, hvor returopgøret mod Hibernian FC venter. FCM fik ikke sikret sig det bedste udgangspunkt til returopgøret, da midtjyderne ikke til fulde formåede at udnytte hjemmebanefordelen.
En frisparksscoring skulle til for at afværge den ultimative katastrofe, og nu står de to mandskaber ved status quo igen, før de tørner sammen i et brag på Easter Road Stadium. Her skal det nemlig blive ganske vanskeligt at træde ind på græstæppet, hvor der kommer tryk på kedlerne fra det skotske hjemmebanepublikum.
- Vi har hjemmebanefordelen, så vi kan forhåbentlig levere en god præstation. Der kommer til at være udsolgt hjemme i Edinburgh, fortæller cheftræner for Hibernian FC David Gray til Bold.
Det var også til at se på MCH Arena, hvor de medrejsende fans var mødt talstærkt op og sang gennem opvarmningen, kampen og efter slutfløjt. En fremragende indsats af tilhængerne.
- Du så selv vores fans i dag. De møder talstærkt op og støtter os gennem tykt og tyndt, og jeg har været så heldig at opleve det gennem så lang tid. Forhåbentlig bliver returopgøret endnu et eksempel på den massive opbakning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der skal dog mere til end god stemning på et stadion for at sikre videreavancement i Europa League Kvalifikationen, hvor det i sidste ende er fødderne, der skal tale.
- Der er altid plads til forbedringer, men vi var kompakte og modige. Det er et stærkt mandskab, så de vil altid komme til at få chancer, men vi har givet os selv en god chance, da kampen stadig er i live, sluttede David Gray af.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Hibernian
Europa League





































