Betrideildin -Vanvidsmål: Schjønberg og co. vandt vildt drama
2022-07-05 12:00:02
Foto: 07 Vestur

Vanvidsmål: Schjønberg og co. vandt vildt drama

Ronni Møller-Iversen scorede et vildt mål til 4-1 for 07 Vestur mod EB/Streymur i den bedste færøske række. 07 Vestur vandt med 5-4 efter et mål i overtiden. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Betrideildin - 11. runde

FT

07V

2 - 0

TBT

56'
10
Magnus Holm Jacobsen
Mål på straffe
90'
20
Oddur Petersen
Mål

Der udspillede sig et stort drama i den bedste færøske række Betri Deildin mellem 07 Vestur og EB/Streymur i weekenden, og her havde flere danskere store hovedroller. 

07 Vestur, der har Michael Schjønberg som cheftræner, havde Ronni Møller-Iversen, Mads Borchers, Daniel Obbekjær, Rasmus Knudsen og Mathias Voss i startopstillingen, mens Jacob Andersen var en del af EB/Streymurs hold. 

Den dramatiske kamp endte med en 5-4-sejr til 07 Vestur, og sejrsmålet blev scoret af Mads Borchers dybt inde i overtiden. Mathias Voss var endda manden bag tre af målene for 07 Vestur. 

Tidligere i opgøret havde Borchers bragt 07 Vestur foran med 2-0, og mandskabet var også foran med 4-1 ved pausen. 

Målet til 4-1 stjal i høj grad billedet, og den kasse blev scoret af den tidligere Thisted-spiller Ronni Møller-Iversen. 

Offensivspilleren opsnappede bolden på egen banehalvdel og tog chancen fra midten. Til kæmpe jubel røg kanonkuglen over keeperen og strøg i kassen. 

Ronni Møller-Iversen siger til bold.dk, at han ramte den lige i røven.

- Jeg havde kigget lidt efter keeperen i løbet af kampen og set, at han stod lidt langt ude. Så fik jeg erobret en tværbold på midten af banen. Så klappede jeg bare til den og ramte den lige i røven, og så strøg den lige i kassen. Det var fedt, siger Ronni Møller-Iversen til bold.dk.

Hvad tænkte du, da den gik ind?

- Lige da jeg ramte den, tænkte jeg, at jeg havde ramt den virkelig godt. Jeg kunne godt mærke, at den ville gå ind. Den følelse, hvor den bare sidder, havde jeg der. Det er måske en gang i livet, at man får lov til at lave sådan en kasse på professionelt plan. Det var en fed oplevelse. 

Oppe at køre

Målet til 4-1 var dog langt fra det sidste mål i opgøret. EB/Streymur kom på flot vis tilbage i opgøret og udlignede til 4-4 på et mål af Jacob Andersen efter 75 minutter. 

Mads Borchers tog dog sagen i egen hånd i overtiden, og så kunne jublen bryde løs for 07 Vestur. 

Møller-Iversen fortæller, at mandskabet var i rigtig god stemning efter hans mål og den vilde kamp.

- Vi var alle sammen oppe at køre. Det var en sindssyg kamp, hvor vi vandt 5-4. De var glade for, at jeg lavede en kasse og bidrog til tre point. De roste mig selvfølgelig for at score et flot mål, så det var en god lørdag, siger Ronni Møller-Iversen til bold.dk. 

07 Vestur er placeret som nummer syv i Betri Deildin. 

27-årige Møller-Iversen har spillet i flere færøske klubber herunder KI, Skála, EB/Streymur, og han har været en del af 07 Vestur siden januar 2022. Han tog til færøsk fodbold efter et ophold i Thisted.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Betrideildin - 11. runde

FT

07V

2 - 0

TBT

56'
10
Magnus Holm Jacobsen
Mål på straffe
90'
20
Oddur Petersen
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce