VAR-chef uddyber straffe: Putros blev snydt

Tre straffespark blev dømt, men ingen af dem var rent faktisk korrekte.

Sådan lyder konklusionen fra dommerchef Michael Johansen på baggrund af mandagens 3-2-kamp mellem FC København og SønderjyskE.

I onsdagens officielle udmelding fortæller formanden for DBU's dommerudvalg, at de tre straffespark teoretisk kan forsvares med fodboldlovbogen i hånden, men at fortolkningen af situationerne ligger under det niveau for forsætlighed, som der skal dømmes med i 3F Superligaen.

Michael Johansen uddyber i et længere interview med bold.dk, hvad det helt nøjagtigt betyder, og dommerchefen dykker samtidig ned i de konkrete episoder.

- Fodboldloven er jo ikke med to streger under. Den er baseret på, at man sætter nogle mennesker til at skønne ud fra et regelsæt, men det er hele tiden fortolkninger - langt de fleste kendelser er baseret på skøn.

- Hvis man teoretisk set tager fodboldloven, kan man sige, at på det første straffespark med Viktor Fischer, så er der tale om, at der er et ben, der rammer en modstander i brysthøjde. Fodboldloven siger, at det ikke er sådan, man ønsker at spille fodbold – man skal ikke sparke hinanden i brysthøjde – og derfor kan man rent teoretisk forsvare den type forseelser.

- Men det er ikke meningen, at man skal bruge fodboldloven sådan, for der er et andet sted i fodboldloven, hvor der står, at det, der er bagatelagtigt, skal der ikke dømmes for. Det vil sige, at man har en forpligtelse til at finde det forsætlighedsniveau, der passer til den liga, man dømmer for, siger Michael Johansen til bold.dk.

Dommerchefen understreger, at linjen skal tilpasses det pågældende niveau.

- Det siger sig selv, at der er stor forskel på Superligaen og Serie 5, så man kan ikke dømme på samme måde i de to rækker, selvom det er den samme fodboldlov. Fortolkningen er afgørende for succes, og det er vores fornemmeste opgave at ensarte mest muligt, hvordan de danske Superliga-dommere skal dømme. 

- Det kan man aldrig gøre 100 procent, fordi det er forskellige mennesker, men vi skal være ens omkring fortolkningerne på hands, en hård tackling, straffespark og så videre, fortæller Michael Johansen.

Kontakten overspilles

FC Københavns første straffespark fik Viktor Fischer kort inde i anden halvleg efter en duel med Victor Mpindi, der havde højt løftet ben i feltet, mens Jens Stage efterfølgende fik straffespark i forbindelse med et indlæg på et frispark.

Til sidst begik Mathias Zanka straffespark, da bolden ramte FCK-spillerens hånd i feltet, og Michael Johansen understreger igen, at der rent teoretisk kan dømmes straffe, men at kontakten er for lille eller tilfældig i alle situationer.

- Hvis man analyserer de her tre situationer, så rammer de spot on på dilemmaet, for der var kontakt med Fischer, der var kontakt på Stage og der var hånd på bold fra Zanka. Hvordan kan vi så vurdere, at der ikke skal dømmes tre straffespark? Fordi den kontakt bliver overspillet. 

- Kontakten er uvæsentlig på Fischer, med Stage er det et tilfældigt sammenstød ved en løbeduel, og ved den sidste episode glider Zanka, og bolden hopper op og snitter undersiden af hånden, og på den måde er der ikke forsætlig hands, siger Johansen.

Samtidig erkender han, at det er en svær balancegang, i forhold til at VAR heller ikke skal blande sig for meget og på den måde ødelægge flowet i spillet.

- Vi har nogle retningslinjer, som jeg og VAR-teamet har udstukket, hvor vi har sagt, at hvis der er elementer, der kan supportere dommerens kendelse, så er udgangspunktet, at vi skal undlade at bruge VAR, for ellers får vi alt for meget VAR. 

- Det er det, der er faren, for hvis vi åbner op for den pose, så er det, at vi hele tiden står og venter på, om VAR skal ind og omstøde, siger dommerchefen.

Fischer og co. bruger alle kneb

Når snakken falder på den konkrete situation med Viktor Fischer og Victor Mpindi, lægger Michael Johansen ikke skjul på, at spillere generelt ofte gør, hvad de kan for at præge dommerens afgørelse.

- Det handler om, hvorvidt dommeren bliver snydt i det, han har set. Når der opstår de her kontaktsituationer, hvor spillere i dag også er dygtige til at falde på en bestemt måde, så det ser ud, som om det er hårdere. 

- Jeg siger ikke, at Viktor Fischer filmer eller noget som helst, men jeg siger bare, at spillere bruger alle kneb, der gælder for at få en kendelse med sig. Det ligger implicit i deres DNA, for det har de lært som femårige, og trænere står stadigvæk og prædiker det til dem nede i omklædningsrummet. Alt ligger til at få det maksimale ud af det uden at gå over grænsen og snyde, siger Michael Johansen.

Dommerchefen fortæller samtidig, at Sandi Putros fra sin vinkel på banen vurderede, at Fischer blev sparket i hovedet.

- Når man står i en forkert position, som Sandi fik bragt sig i her, så fik han ikke vinklen på, og så kunne han ikke se hele episoden. Det vil sige, at for ham lignede det faktisk, at han blev sparket i hovedet, så han dømte ud fra, at han fik et lår eller knæ op i hovedhøjde, og set fra den position ligner det, at der er kontakt med hovedet. 

- Derfor er det helt korrekt, at han dømmer straffesparket og giver det andet gule kort for en hensynsløs tackling, ud fra det han har set. Han er bare blevet snydt, og når der er elementer af, at dommeren er blevet snydt, så skal VAR bemærke det og kalde dommeren til skærmen, siger Michael Johansen.

Elementer understøtter Stage-straffe

Omkring straffespark nummer to, hvor Jens Stage faldt til jorden i feltet, fortæller Michael Johansen, at flere elementer understøttede kendelsen, men at der ikke var tale om deciderede forseelser.

- Der lå en hånd på skulderen af Stage, og det er ikke så godt at lægge sin hånd der, når den angribende spiller er kommet foran. Så er man på vej ind i en situation, hvor der kan dømmes straffespark, men der skal selvfølgelig være tale om en forseelse hver gang.

- Vi kan ikke bare dømme, selvom hånden ligger på skulderen. Den skal have en effekt, og der skal ske en forseelse, og der er kun tale om en forseelse, hvis man holder en spiller eller puffer ham væk eksempelvis.

- Når man bare fryser billedet, ligner det, at der er en holdesituation, og det gør det også for VAR. De kan jo se, at den arm ligger på skulderen, og de kan også se, at der opstår en kontakt nede ved fødderne, som er årsagen til, at Stage væltede. Det var ikke på grund af, at han blev holdt, for hånden blev fjernet, lige før han væltede.

- Han fik et touch på hælen, der gjorde, at han sparkede op i sig selv og så væltede. Derfor protesterede han over, at han ville have et straffespark, siger han og tilføjer:

- Der var to elementer, der talte for at understøtte dommerens kendelse om at dømme straffespark, når man bare kigger visuelt. Der var noget holdeværk og en kontakt ved benene, og der skal VAR gå ind og sige, at vi kan bekræfte, at der er de her elementer, men at det stadig ligger under niveauet for forsætlighed. Det er et bagatelagtigt element, som man pludselig tager til indtægt, og det er det, der skaber dilemmaet.

Omkring det sidste straffespark, som blev dømt mod Mathias Zanka, fortæller Michael Johansen, at Sandi Putros dømte for såkaldt hands og ikke et puf fra SønderjyskE-spilleren.

- Han stod tilfældigvis i en perfekt vinkel til at se hånd på bolden, og det er suverænt det, han dømte for, lyder det fra Johansen.

Fundamentalt forkert opfattelse

Michael Johansen oplever, at mange har en opfattelse af, at hvis en dommer bliver kaldt ud til VAR-skærmen, så er vedkommende nødt til at omstøde sin beslutning.

Det er dog fundamentalt forkert, forklarer han.

- Nu har vi i hvert fald lært, at når vi er under niveauet for forsætlighed, og det betragtes som tilfældigt og bagatelagtigt, så skal dommeren kaldes ud, så vi sikrer os, at dommeren ønsker at fastholde, for tv-billederne kan altså vise noget andet, end hvad han har set i kampen. Det viser sig jo efterfølgende, at han er blevet snydt rimelig meget på de tre afgørende episoder.

- Derfor er det ærgerligt, at han ikke fik chancen én gang til, og det er nok, fordi det ligger en forventning om, at når man bliver kaldt ud, så skal man også omstøde. Jeg tror, der er en bred opfattelse om, at når dommeren bliver kaldt ud, så er det svært for vedkommende at holde fast i sine kendelser, men det er fundamentalt forkert.

- Det er helt legitimt, at VAR kalder dommeren ud for at sikre, at han vil fastholde sin kendelse. Hvis han så vælger at omstøde den, er det også legitimt. Uanset hvad dommeren vælger, er den understøttet, og det er altså overhovedet ikke en fejl at blive kaldt ud for så at fastholde en kendelse.

- Jeg tror, at der blandt mange - også i VAR-teamet - kan være en opfattelse af, at man skal passe på med at kalde dommeren for meget ud, for så lægger man jo pres på, at dommeren skal omstøde. Det er forkert, siger Michael Johansen.

Åbenhed er vejen frem

I slutningen af efterårssæsonen gik VAR ud med en udmelding om en situation, hvor Mikael Uhre scorede mod Lyngby. Her lød det, at Brøndby-angriberen reelt var 28 millimeter offside.

Efterfølgende uddybede Michael Johansen situationen over for bold.dk, hvor han fortalte, at der i virkeligheden blot var tale om sølle to millimeter.

Generelt mener dommerchefen, at det er vigtigt at være åben omkring brugen af VAR og den tvivl, det forholdsvis nye system kan medføre.

- Vi kunne se, at de her tre kontroversielle straffespark har fyldt rigtig meget i fodbolddanmark, og vi har en strategi om at være åbne og transparente, så vi fortæller, hvilke overvejelser VAR gør sig, og hvilke retningslinjer vi arbejder efter. 

- Det har vi en forpligtigelse til at gøre, når vi gør det rigtigt, men altså også når vi gør det forkert. Det er motivationen for vores udmelding, så folk får en afklarethed omkring det og ikke skal rende rundt og skal gætte sig frem til, hvad der er op og ned, siger Michael Johansen til bold.dk.

SønderjyskE har efterfølgende fået medhold i klubbens appel af Victor Mpindis udvisning, så midtbanespilleren er tilgængelig til den kommende kamp mod AGF.

Du kan læse Hans Jørgen Haysens tanker om onsdagens VAR-udmelding ved at klikke her.