Da Brøndby mandag besejrede Lyngby med 4-1 i 3F Superligaen, blev Mikael Uhres 2-0-mål debatteret en del, da angriberen på tv-billederne så ud til at være offside.
Grundet debatten og usikkerheden har VAR tirsdag offentliggjort billederne fra målet, der viser, at Uhre var præcis 28 millimeter offside.
Målet fik dog lov at stå, da fejlen ikke var klar og åbenlys, lyder det i en meddelelse på Superligaens hjemmeside.
- Vi kan konstatere, at der foregår en del debat om gårsdagens 2-0 scoring til Brøndby. Denne debat er bl.a. opstået, da TV desværre sætter en forkert placeret streg/linje på deres livetransmission.
- Dette har fået flere til at tvivle på dommernes afgørelse, som efterfølgende blev bakket op af VAR. Derfor har vi valgt at offentliggøre billedet fra VAR med den korrekte streg. Og ja, det viser at Uhre er offside med 28 millimeter.
- Men det er besluttet, i fællesskab med klubberne, at der kun skal laves en intervention (omstødelse af dommerens kendelse), hvis det er en clear & obvious/klar & åbenlys fejl, da vi i Danmark ikke ønsker Premier League-tilstande, lyder det på Superliga.dk.
— 3F Superliga (@Superligaen) December 1, 2020

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga





















