Varde er fortsat uden sejr i indeværende 3F Liga-sæson efter seks kampe. Senere i dag skal holdet forsøge at hente tiltrængte point, når turen går til Kolding, hvor KoldingQ venter.
Varde-træner Jesper Callesen erkender, at man som følge af mange kampe på kort tid og en smal trup, befinder sig i en presset situation.
- Vi er selvfølgelig presset i øjeblikket med mange kampe på kort tid med en smal trup. Det kom tydeligt til udtryk i Odense i onsdags (tabte 5-0, red.), samtidig med, at Odense Q var skarpe over hele linjen, siger Callesen til bold.dk.

- Vi har samlet set fokus på, at vi i kampen mod KoldingQ skal prøve at glemme vores seneste kamp, og så have fokus på, at vi defensivt står godt. Så må vi afvige lidt fra de gode offensive kvaliteter og have fokus på os selv og sammenholdet.
- Vi ved, at der venter os en svær kamp, men vi er trods den svære start ved godt mod, og pigerne yder et fantastisk stykke arbejde på træningsbanen hver gang vi mødes.
- Så hovederne er høje, vi er oprejste, og vi glæder os til en ny kamp, slutter Varde-træneren.
Varde må til kampen undvære Sarah Støckler og Frida Petersen.
maria@bold.dk

Varde (k)
A-Liga























