



Det går godt for Marcus Rashford.
Den engelske angriber har lavet tre mål og en assist i de seneste tre kampe for Barcelona.
Søndag aften bankede han det sidste søm i kisten i 3-1-sejren over Elche i La Liga, men spørger du ham selv, burde outputtet have været større.
- Jeg prøver bare at gøre det rigtige på banen. Selv i dag kunne jeg have fået flere assists eller mål, men nogle gange var mine beslutninger om at skyde eller aflevere forkerte, sagde Rashford efter sejren til spanske medier ifølge Reuters.
- Men jeg vil altid have dage som denne. Det vigtigste er altid holdet, og i dag vandt vi.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Mit fokus er ikke så meget på output. Hvis jeg gør det rigtige, ved jeg, at jeg altid vil være i stand til at score og lave oplæg. Mit fokus er på holdet og på at opbygge relationer og føle mig godt tilpas.
Rashford har lavet seks mål for Barcelona på tværs af alle turneringer, siden han rykkede til det spanske på en lejeaftale i juli fra Manchester United.
Barcelona ligger nummer to i La Liga med 25 point efter 11 kampe.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
Barcelona
Elche
La Liga




































