Vejle boldklub har onsdag hentet forstærkning til kanten og backen.
Den 24-årige franskmand Kevin Yamga er nemlig blevet hentet på en fri transfer, og han har fået en toårig aftale med Vejle.
Yamga kan både spille på kanten og på backen, og han har senest været i portugisiske Desportivo Aves.
- Jeg er en spiller, der altid bidrager til holdet. Det er vigtigt for mig, at vise hvad jeg kan og lade mine evner tale, i stedet for at snakke for meget i starten, siger Yamga til klubbens hjemmeside.
- Mine holdkammerater, cheftræneren og fansene får en spiller, der arbejder hårdt og vil gøre sig fortjent til at bære den røde trøje. Det bliver spændende at komme til Vejle, som er en klub, der har mange fans. Så jeg ser bare frem at komme i gang.
Kevin Yamga har en fortid i italienske Chievo.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Vejle Boldklub
Aves
3F Superliga































