2021-07-19 10:44:00

Vejle hiver U19-profil op i Superliga-truppen

Vejle har mandag skrevet kontrakt med et af deres egne talenter Valdemar Sadrifar, og derfor rykker den 20-årige midtbanespiller op i 3F Superliga-truppen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle har gennem mange år været dygtige til at skabe talenter på sit akademi, hvor Wahid Faghir er et tydeligt eksempel på, at der er noget, som fungerer fremragende i Nørreskoven.

Nu er den måske nye kommende stjerne blevet hevet op i 3F Superliga-truppen, da 20-årige Valdemar Sadrifar har skrevet en kontrakt med klubben.

Det meddeler Vejle mandag på sin hjemmeside.

Sadrifar har været en del af klubbens akademi i fire sæsoner, hvor han har været en stor offensiv profil i U19-ligaen og imponeret stort.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vejle hiver U19-profil op i Superliga-truppen
Foto: Vejle Boldklub

- Valdemar Sadrifar har været en markant profil på Akademiet i flere sæsoner, og vi har længe haft et godt øje til ham. I sommeropstarten har han imponeret trænerne på træningsbanen, men så sandelig også i kamp, hvor han særligt mod Esbjerg gjorde en forskel med tre assists på ti minutter. 

- Vi har en tro på, at Valdemar kun bliver bedre, og i debutkampen mod Randers FC kunne man se, at han har noget at byde ind med. Nu skal han bevise sig over en længere periode, og jeg tror, at det er en spiller, som vil vokse med tillid, udtaler Johan Sandahl, som er teknisk chef i klubben.

Valdemar Sadrifar fik otte minutter i opgøret mod Randers. Han har fået en kontrakt for resten af 2021.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce