2024-05-21 10:23:32

Vejle kan ende i Europa: Man glemmer det tit

Vejle-stopper Oliver Provstgaard forholder sig til den mulige Europa-billet, som holdet potentielt kan række ud efter. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

VB

2 - 0

HIF

2'
10
German Onugkha
Mål
6'
20
German Onugkha
Mål

Efter en glimrende periode med fire sejre i streg er Vejle sikre på at overleve i Superligaen, mens holdet pludselig også befinder sig i en position til at række ud efter en billet til Europa. 

Vejlenserne har forud for sidste spillerunde to point op til syvendepladsen, der giver adgang til en playoff-kamp mod tredjepladsen fra mesterskabsspillet, hvor adgangen til Conference League-kvalifikationen er på højkant. 

Vejles modstander i sidste spillerunde er Randers, som aktuelt ligger på syvendepladsen. En sejr vil således bringe Vejle forbi Randers, og hvis Viborg samtidig ikke formår at vinde over OB, er Ivan Prelec og co. klar til playoff-kampen.

Vejle-stopper Oliver Provstgaard var efter mandagens sejr over Hvidovre glad for, at holdet pludselig har mulighed for at række ud efter en europæisk billet. 

Samtidig mindede han også om, at der fortsat er lang vej dertil. 

- Det er da fint. Vi tager det gerne. Der er selvfølgelig lang vej. Man glemmer tit, at det er 3'eren fra mesterskabsspillet, som man skal møde, og der tror jeg i hvert fald ikke ligefrem, at vi er favorit. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vejle kan ende i Europa: Man glemmer det tit
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

- Nu må vi se. Vi skal selv have en sejr, og Viborg skal smide point. Derefter skal vi være utrolig skarpe og dygtige for at slå 3'eren på udebane. 

Er det ikke mere end fint? 

- Jo, altså vi har allerede indfriet forventningerne ved at overleve, så om vi ryger ud i Europa eller ej, så skal du ikke forvente en eneste sur mine. Måske lige 20 minutter efter kampen, men i hvert fald ikke dagen efter. 

- Lige nu er vi utroligt tilfredse, og hvad der kommer herefter, tager vi som ekstra, siger Provstgaard. 

Sidste spillerunde i nedrykningsspillet afvikles på lørdag med kampstart klokken 15:00 i alle kampe. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

VB

2 - 0

HIF

2'
10
German Onugkha
Mål
6'
20
German Onugkha
Mål
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce