2025-10-05 17:09:43

Vejle-kaptajn om manglende udtryk: Tager det på vores kappe

Vejles kaptajn, Thomas Gundelund, mener, at man spillede under niveau, da Vejle tabte 3-0 til FC Nordsjælland på hjemmebane. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

VB

0 - 3

FCN

42'
01
Peter Ankersen
Mål
45'
02
Ola Solbakken
Mål
86'
03
Alexander Lind
Mål

Det var en tung dag i Nørreskoven for Vejle Boldklub, der søndag eftermiddag tabte 3-0 til FC Nordsjælland.

Hjemmeholdet var i første halvleg i store problemer i flere perioder, og til sidst kunne man ikke længere holde stand, hvilket gav to scoringer til gæsterne fra Nordsjælland.

Vejle formåede trods en god start på anden halvleg ikke at komme tilbage i kampen, og det var også en skuffet Thomas Gundelund, der talte med Bold efter kampen. 

- Det var under niveau i store dele af kampen. Vores udtryk sad der ikke i første halvleg, og det tager os spillere selvfølgelig på vores kappe. Det er ikke godt nok.

Vejle kom bedre ud til anden halvleg, og man fik også spillet sig til nogle store chancer.

- Vi blev mere tydelige i det, vi gerne vil. Vi gik højt op på dem, fik stresset dem og vandt mange bolde på det. Og der manglede vi modet i første halvleg til at gøre det samme, selvom det egentlig var planen fra start.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vejle-kaptajn om manglende udtryk: Tager det på vores kappe
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vejle var inden dagens kamp ikke blandt de hold, som har lukket flest mål ind i denne sæson, som man ellers skulle tro, når man ligger sidst i tabellen. Dog er de det hold, der har scoret absolut færrest mål.

Vejle-kaptajnen mener ikke alene, at det offensive spil er udfordringen for at kunne vende kampene til sejre.

- Det er lidt en blanding. Hvis man holder målet rent, så skal man kun bruge et mål. Men når vi lukker tre mål ind, som vi gør i dag, to mål på 45 minutter, så er det selvfølgelig svært at vinde en kamp.

- Vi mangler de små marginaler offensivt, for vi får egentlig et par chancer, hvor vi med lidt kan få den puttet ind. Men vi skal både arbejde på det defensive og det offensive. 

Nederlaget til Vejle Boldklub betyder, at de fortsat ligger sidst i tabellen med syv point.

Nu står den på landskampspause for holdene i Superligaen, men når den er overstået, skal Vejle på besøg hos FC Midtjylland den 19. oktober på MCH Arena.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

VB

0 - 3

FCN

42'
01
Peter Ankersen
Mål
45'
02
Ola Solbakken
Mål
86'
03
Alexander Lind
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce