International -Vejle lurer på tidligere Allsvenskan-profil
2020-08-23 11:40:02
Foto: Getty Images

Vejle lurer på tidligere Allsvenskan-profil

Vejle Boldklub er i dialog om at hente svenske Anton Saletros i FK Rostov, erfarer bold.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Superliga-oprykkerne fra Vejle Boldklub har været aktive på transfermarkedet denne sommer, hvor særligt tilgangen af den svenske landsholdsspiller Alexander Milosevic har vakt opsigt.

Nu kan der så være endnu en svensk profil på vej til klubben. Ifølge bold.dk's oplysninger er Vejle således interesseret i den 24-årige svensker Anton Saletros fra FK Rostov, og de to klubber er i dialog om et skifte, erfarer bold.dk.

Den defensive midtbanespiller skiftede i sommeren 2018 til den russiske klub fra AIK Stockholm, hvor det blev til 138 førsteholdskampe, men nu har han ifølge bold.dk's oplysninger fået grønt lys til at finde en ny klub denne sommer.

Anton Saletros har én kamp for det svenske landshold på cv’et, ligesom han har spillet knap 40 u-landskampe for Sverige.

Vejle Boldklub hentede torsdag sin seneste forstærkning til den kommende Superliga-sæson i netop FK Rostov, da den den 23-årige iranske landsholdsspiller Saeid Ezatolahi blev sikret på en treårig aftale.


Foto: Getty Images

23 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0