2022-07-27 10:19:13

Vejle udlejer Adama Fofana til Tjekkiet

Vejle har sendt Adama Fofana til Tjekkiet, hvor han i den kommende sæson skal spille for MFK Vyskov. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Adama Fofana skifter til Tjekkiet. 

Den 21-årige Vejlespiller er netop blevet udlejet til MFK Vyskov, der spiller i den næstbedste tjekkiske række. 

Adama Fofana har ikke været en del af opstarten i Vejle, da han har været til prøvetræning i MFK Vyskov, og det er altså blevet til en lejeaftale. 

– Der dukkede en mulighed op for Fofana tidligere på sommeren i en tjekkisk klub, og den har han forfulgt. I flere ugers træning med Vyskov har han gjort det så godt, at de har ønsket at leje ham for den kommende sæson. 

- Fofana er en spiller med fine spidskompetencer, men han har brug for kampe for at udvikle sig yderligere, og derfor er denne chance ideel for både VB og Adama Fofana. Vi ønsker MFK Vyskov og Fofana alt det bedste i den kommende sæson, siger Marius Adrian Nicolae, der er sportschef i Vejle Boldklub.

Adama Fofane har været i Vejle siden 2019, da han blev hentet i ivorianske Olympic Sport Abobo. 

Han har i sin tid i Vejle spille fem kampe for førsteholdet. 

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0