Sydbank Pokalen -Vendsyssel-boss: Vi skal sætte os igennem
2018-09-04 18:41:01
Foto: PhotoCare, Hjørring/Vendsyssel FF

Vendsyssel-boss: Vi skal sætte os igennem

Jens Berthel Askou vil se topseriøsitet, når Vendsyssel FF onsdag møder Serie 1-klubben Egen UI i anden runde af Sydbank Pokalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vendsyssel skal onsdag forsøge at spille sig selv videre fra anden runde i den danske pokalturnering, og på papiret bliver det en overkommenlig opgave.

Klubben skal nemlig op imod Egen UI, som til daglig gør sig i Serie 1 - men det betyder ikke, at der bliver slækket på tilgangen til kampen.

- Vi skal gribe kampen an som enhver anden fodboldkamp - så vi skal være topseriøse, siger Jens Berthel Askou til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Det er en førsteholdskamp og en officiel kamp for klubben, så alt hvad der bliver lavet i den tæller også i statistikkerne. Det er sindssygt vigtigt, at vi kommer ud og vsier den rette attitude, et godt fysisk udtryk og noget kvalitet. Jeg forventer, vi sætter os igennem, og tager hvert eneste minut seriøst, siger han.

Vendsyssel-træneren tror på, at Egene nok skal kunne bide fra sig.

- De skal nok gøre alt, hvad de kan for at drille os. Men det er klart, at vi kommer nok til at dominere kampen, og derfor skal vi have noget kvalitet ind i det, vi laver. Og så skal vi bidrage til, der bliver en ordentlig stemning på stadion, så vi får repræsenteret klubben på ordentlig vis, siger Jens Berthel Askou.

Egen UI har spillet fem kampe i denne sæsons Serie 1. Det er blevet til tre nederlag og to sejre. I første runde af pokalturneringen blev FC Skanderborg elimineret med 2-1.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce