Lucas Jensen spillede en markant rolle for det Vendsyssel-hold, der i sommer sikrede sig oprykning til Superligaen efter playoff-kampe.
I efteråret har 24-årige Jensen indtil videre bidraget med et mål og to assist i 19 kampe, men til sommer kan det være slut. Offensivprofilen har således kontraktudløb.
- Vi er sindssygt glade for Lucas. Han har udviklet sig godt i sin tid i Vendsyssel. Vi er glade for, at han bærer Vendsyssel FF-logoet, og vi tror rigtigt meget på ham.
- Vi må se, hvad der sker i fremtiden, men jeg kan sige, at Lucas er utrolig vigtig spiller for Vendsyssel, siger sportsdirektør Glen Riddersholm til bold.dk.
En anden kantspiller, den 28-årige brasilianer Washington Brandao har kontraktudløb allerede til nytår.
- Vi er dialog med Brandao og under de rigtige omstændigheder, vil vi gerne beholde ham, siger Riddersholm.
Brandao har bidraget med tre mål og en assist i 18 optrædener i denne sæson.
mikael@bold.dk


Vendsyssel FF
3F Superliga































