I Vendsyssel FF har man håbet på at forstærke sig i de seneste uger, og søndag er der nyt fra det nordjyske.
Klubben oplyser i en pressemeddelelse, at man har lejet den 22-årige canadiske angriber Easton Ongaro, som skifter fra canadiske FC Edmonton.
Cheftræner Lasse Steensgaard glæder sig over den nye tilgang:
- Vi har i lang tid kigget efter en offensiv forstærkning, og her var Easton tidligt inde i billedet. Og nu er det endelig lykkes at få ham hertil. Han har noget af det, vores andre offensive folk ikke har, siger Lasse Steensgaard og fortsætter:
- Med sin højde er han våben for os på standarder og indlæg. Det var også vigtigt for os, at få en spiller ind, der kan dække mere end en position, og det kan Easton.
- Han kan spille alle tre offensive positioner, og det giver os helt sikkert flere muligheder rent offensivt. Og så betyder hans ankomst også, at vi ikke konstant skal trække veksler på de samme folk hele tiden.
Aftalen gælder umiddelbart til nytår, og det oplyses, at Vendsyssel har sikret sig en købsoption på angriberen.
Han har scoret 13 mål i 29 kampe for FC Edmonton i den bedste canadiske række.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Vendsyssel FF
FC Edmonton
Betinia Liga



































