Den 22-årige færøske landsholdsspiller, Rene Joensen, skiftede i sommeren til Vendsyssel på en kontrakt, som varede frem til nytår.
Joensen har dog imponeret så meget i sin første tid i klubben, at han nu har fået ny kontrakt.
- Rene har været et friskt pust og en god tilføjelse til truppen, hvor han er meget vellidt. Han er meget dedikeret og har den fandenivoldskhed, som man som træner elsker at se hos sine spillere. Og så kan jeg konstatere, at han har taget nogle store fremskridt, siden han kom i sommer.
- Det skal gerne føre til endnu mere udvikling og en forhåbentlig god fælles fremtid. Vi glæder os til at arbejde videre med ham, siger cheftræner Ove Christensen til klubbens hjemmeside.
Joensen har spillet 12 af Vendsyssels 16 kampe i denne sæson og scoret tre mål.


Vendsyssel FF































