Alexander Juel Andersen forlod i sommer Vendsyssel FF til fordel for en lejeaftale i OB. Den lejeaftale er nu slut.
Det betyder som udgangspunkt, at den tidligere Vendsyssel-anfører vender tilbage til den nordjyske klub.
- Det ser ud til, at han kommer tilbage. Som jeg er orienteret, har han og OB ikke kunnet blive enige om en ny aftale, og OB har heller ikke indløst den købsoption, de havde.
- Som det ser ud nu, kommer Alexander tilbage, men der kan selvfølgelig stadig nå at ske noget, siger sportsdirektør Ole Nielsen til Nordjyske.
Alexander Juel Andersen var efter sidste sæsons nedrykning ude med hård kritik af Vendsyssels ledelse, og han var da også åben om, at han ville væk.
Han har for nylig udtalt, at han håber på en permanent kontrakt i OB, men det tyder det altså ikke på lige nu.
Han nåede 11 Superliga-kampe i den stribede OB-trøje. Han var i startopstillingen otte gange og blev skiftet ind i de sidste tre.


OB
Vendsyssel FF
Betinia Liga

































