3F Superliga -Vendsyssel henter amerikansk offensivspiller
Foto: Vendsyssel FF
2018-07-04 15:45:09
Foto: Vendsyssel FF

Vendsyssel henter amerikansk offensivspiller

Amerikanske Seyi Adekoya, der i det seneste uger har trænet med i Vendyssel, er nu blevet belønnet med en treårig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vendyssel FF har i de seneste uger haft besøg af amerikanske Seyi Adekoya, der efter kontraktudløb med MLS-klubben Seattle Sounders har trænet med i den nordjyske klub.

Her har den 22-årige offensivspiller imponeret så meget, at han onsdag er blevet tildelt en treårig kontrakt. Det meddeler Vendsyssel FF i en pressemeddelelse.

- Det er fantastisk at blive en del af Vendsyssel FF. Jeg har trænet med den seneste måneds tid, og jeg føler, det her er det rigtige sted for mig at være.

- Jeg slutter mig til et rigtig godt hold, hvor jeg skal arbejde hårdt for at bevise mig, og jeg er sikker på, jeg kan udvikle mig under det dygtige trænerteam, siger han til klubbens hjemmeside.

Seyi Odekoya står noteret for fire kampe i MLS for Seattle Sounders. I april prøvetrænede han i en kortere periode i Hobro, hvor han deltog i tre reserveholdskampe, dog uden at det blev til en kontrakt.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce