Danmark -Vendsyssel henter Jammerbugt-profil
2020-06-01 13:04:28
Foto: Vendsyssel FF

Vendsyssel henter Jammerbugt-profil

Vendsyssel har skrevet kontrakt med Zander Hyltoft, som skifter til klubben fra Jammerbugt FC på en treårig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vendsyssel har forstærket midtbanen, da Zander Hyltoft kommer til klubben fra Jammerbugt på en fri transfer.

24-årige Hyltoft har skrevet under på en treårig kontrakt, meddeler Vendsyssel i en pressemeddelelse.

- Vi er i gang med at sammensætte truppen til den kommende sæson, og i den forbindelse har vi kigget efter spillere, der har attitude og power i deres spil. Og det har Zander, siger sportschef Ole Nielsen.

- Han fylder meget inde på den centrale midtbane – både defensivt og offensivt, hvor han bidrager med stor power og dynamik. Han er en spiller, vi har fulgt igennem en længere periode, og har set den gode udvikling, han har været igennem i Jammerbugt FC.

- Zander er en spiller med kvaliteter, vi synes er spændende – blandt andet hans hovedspil i begge ender af banen qua sin højde på 190 cm. Alle, der har fulgt med i 2. division, ved, at Zander er en stor profil i den række.

Hyltoft har udover Jammerbugt også spillet for Hobro og Vejgaard.


Foto: Vendsyssel FF

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0