Danmark -Vendsyssel lejer midtbanemand i SønderjyskE
Foto: Vendsyssel FF
2019-07-31 10:19:42
Foto: Vendsyssel FF

Vendsyssel lejer midtbanemand i SønderjyskE

Rasmus Vinderslev har forlænget sin kontrakt i SønderjyskE, og så skal han i efteråret spille på en lejeaftale i Vendsyssel FF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE-spilleren Rasmus Vinderslev har forlænget sin kontrakt, så den nu løber til 2023, og så drager han ellers til Nordjylland, hvor han i efteråret skal tørne ud for Vendsyssel FF på en lejeaftale.

I Haderslev er sportschef Hans Jørgen Haysen glad for løsningen for den 21-årige midtbanemand, der har haft hård konkurrence.

- Vi tror fortsat på, at Rasmus har en fremtid på SønderjyskE-holdet, og det er også derfor, at vi har forlænget kontrakten med ham.

- Nu skal han fortsætte sin gode udvikling ved at få en masse kampe i benene, og vi tror på, at vi har fundet den helt rigtige klub til ham i Vendsyssel FF, der er en professionel klub med det rette setup, siger Haysen til SønderjyskE's hjemmeside.

Rasmus Vinderslev stemmer i. Han er glad for muligheden i det nordjyske.

- Vendsyssel FF er en god mulighed for mig, og det er en rigtig god klub med et godt setup. Jeg glæder mig til at blive en del af holdet, og jeg forventer, at jeg kan fortsætte min udvikling heroppe og få en masse minutter i benene, siger han til Vendsyssels hjemmeside.

Rasmus Vinderslev har spillet 24 Superliga-kampe indtil nu.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce