3F Superliga -Vendsyssel overvejer at hente to angribere
2019-01-30 11:53:58
Foto: Getty Images

Vendsyssel overvejer at hente to angribere

Vendsyssel arbejder på at hente en eller to angribere og har ikke modtaget nogen bud på profilerne, bekræfter sportsdirektør Ole Nielsen

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vendsyssel har længe været på angriber-jagt, men der kan komme hele to styk til klubben, inden transfervinduet lukker torsdag midnat.

Det bekræfter sportsdirektør Ole Nielsen.

- Vi har en forventning om at lykkes med et eller andet, ja. Om det bliver en eller to spillere ind, må tiden vise, men det er i den ende, vi kigger (angrebet, red.), siger Ole Nielsen til bold.dk.

- Vi kigger over det hele, der er ikke nogen geografiske begrænsninger. Vi skal have den bedst mulige kvalitet for pengene.

Vendsyssel har hentet den ivorianske kantspiller Tiemoko Konatre, og det betyder, at Brandao endegyldigt ikke forlænger.

- Ja, det gør det, siger Ole Nielsen og tilføjer om Konate og Brandao:

- De er meget forskellige som typer. Konate er en hurtig, teknisk dygtig spiller, der kan udfordre en mod en, hvor Brandao mere var en powerspiller, der var fysisk stærk og kunne tage mange dueller.

Ingen bud på profilerne
Jeppe Illum har trænet med i Næstved, men det er endnu ikke sikkert, at han allerede nu forlader Vendsyssel, fortæller Ole Nielsen.

Sportsdirektøren regner ikke umiddelbart med afgange - i hvert fald ikke af profilerne.

- Det er svært at sige. Det kommer nok også an på, hvad der kommer ind, siger Nielsen.

- Vi har ikke nogle bud på nogle af profilerne, og det er rart, at vi ikke skal forholde os til, at nogen skal ud, som så skal erstattes.

- Så det vil være, hvis nogen føler, at der vil være langt til spilletid, og at de så kommer og banker på døren.

Vendsyssel har allerede hentet Francisco Junior, Dylan McGowan, Tiemoko Konate og lejet Mads Roerslev i FC København.

sara@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce