Hvis man holder med Vendsyssel FF, kan man nu ånde lettet op.
NordicBet Liga-klubben var blevet straffet af FIFA med et transferforbud, da man skyldte penge til en klub i Afrika for træningskompensation i forbindelse med Victor Mpindi.
Det var en sag, som kom noget bag på direktør Lars Glinvad, da han slet ikke vidste, at Vendsyssel skyldte penge.
Men nu melder han om godt nyt fra det nordjyske.
- Vi har skrabet pengene sammen og fået betalt. Vi fik betalt regningen i fredags gennem DBU, så vi forventer, at den bliver åbnet igen nu her i dag eller i morgen.
- Vi fandt en masse flasker nede i kælderen, og så var vi over i Super Brugsen med dem, så vi kunne få råd til at betale en regning på 4.500 kroner, siger Lars Glinvad med et grin.
Ja, det var nemlig det beløb, som havde givet Vendsyssel forbud mod at hente og registrere nye spillere.
Klubben havde da også modtaget flere rykkere fra FIFA, men de mails var ikke nået frem til Vendsyssel.
I stedet havnede de hos den tidligere sportschef Søren Henriksen, som nu er i FC Nordsjælland.
- Vi er glade for, at vi fandt ud af det så tidligt i forløbet, så det ikke skete tre dage før, at vinduet lukkede.
- Nu er vi videre og har lært, at vi i hvert fald skal sikre os en fast procedure med, hvad der skal ske med mails, når en tidligere medarbejder stopper.
Nu er Glinvad og resten af Vendsyssel-ledelsen i venteposition.
- Vi lavede en straksoverførsel i fredags, så vi havde håbet på, at der blev åbnet for os igen i går, men det gjorde der ikke.
- De har lovet, at der kommer en melding retur, når der er åbnet op. Det gør de med det samme, at de kan se pengene.
- Så jeg forventer, at det sker enten i dag eller i morgen, siger en glad Lars Glinvad til bold.dk.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Vendsyssel FF
Betinia Liga

























