Op/nedrykningsspil -Vendsyssel vil have et flot beløb for anføreren
2019-06-27 18:24:01
Foto: Getty Images

Vendsyssel vil have et flot beløb for anføreren

Alexander Juel Andersen vil gerne have en ny udfordring, men anføreren er kun til salg for et betragteligt beløb, fastslår Vendsyssels sportsdirektør Ole Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vendsyssels anfører Alexander Juel Andersen vil gerne have en ny udfordring denne sommer efter en stabil sæson hos nedrykkerne.

Men den 28-årige forsvarsprofil er ikke til salg.

- Umiddelbart har vi ingen planer om at sælge ham, men vi ved godt, hvordan det hele hænger sammen. Vi kigger på det, hvis der kommer noget interessant, men der skal et rigtigt, rigtigt flot tilbud til, hvis vi skal overveje det, siger Vendsyssels sportsdirektør Ole Nielsen til bold.dk.

Også yngre navne som Nicolai Flø, Mikkel Wohlgemuth og Andreas Kaltoft er oplagte salgsemner, men nordjyderne føler sig ikke tvunget til at lave et større sommersalg udover Moses Opondo, der er sendt til OB. 

- Indtil videre har der været lidt følere på nogen af dem, men slet ikke i nærheden af noget konkret. Som udgangspunkt har vi ikke planer om at skulle sælge nogen af dem, men hvis et tilbud er attraktivt nok, skal man aldrig sige aldrig, siger Nielsen.

Truppen skal styrkes

Sportsdirektøren er trods indtil videre ti afgange generelt optimistisk i forhold til den kommende sæson.

- Resultatet mod Häcken (2-2, red.), der er midt i deres turnering og nu forbereder sig til Europa League-kvalifikationen, viser, at hvis nogen ikke tror, vi kommer til at være konkurrencedygtige, så må de muligvis revurdere deres holding.

- Vi har en meget spændende trup med en god dansk stamme, og vi kommer til at styrke truppen yderligere, så det ser fornuftigt ud.

Vendsyssel har ansat Johnny Mølby som deres nye cheftræner. 

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce