


Søndag eftermiddag rullede bolden i landets næstbedste række, hvor Vendsyssel FF tog imod Hobro.
Her skulle der blot gå ti minutter, før gæsterne tog føringen.
Et perfekt indlæg endte bagerst i feltet, hvor Martin Huldahl steg til vejrs og stangede Hobro foran med 1-0.
Hjemmeholdet ville dog også lege med.
Efter 36 minutter formåede Vendsyssel således at bringe balance i regnskabet efter en række fantastiske kombinationer.
Artiklen fortsætter efter billedet

I sidste ende blev bolden serveret for fødderne af Sebastian Lodberg, der på flotteste vis halvflugtede bolden op i målhjørnet til 1-1.
Målet kan ses i videoen.
Men endnu engang formåede gæsterne at svare igen.
Kort før pausen blev et hjørnespark sendt ind på bagerste stang, hvor Frederik Dietz med ryggen fik dirigeret bolden ind i netmaskerne.
Herefter blev der ikke scoret yderligere i søndagens møde mellem Vendsyssel og Hobro.
Gæsterne vandt dermed 2-1 og fik sæsonens første sejr i Betinia Ligaen.

Vendsyssel FF
Hobro
Betinia Liga



























