Venter kun på Datatilsynet: Superligaen klar til ansigtsgenkendelse

Det tog mere end et halvt år for FC København at få godkendt brugen af ansigtsgenkendelse hos Datatilsynet.

I Divisionsforeningen håber man, at en godkendelses-procedure kan gå lidt stærkere med den ansøgning, der nu ligger for hele Superligaen. Det gør man, fordi det er ambitionen at indføre ansigtsgenkendelse i hele Superligaen fra starten af den nye sæson.

- Vi er kommet så langt, at vi kun venter på en godkendelse fra Datatilsynet, før vi kan rulle ansigtsgenkendelse ud i hele Superligaen, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, til Bold.

Planerne om ansigtsgenkendelse har taget fart siden sidste efterår oven på den ballade, der var i forbindelse med FC Københavns opgør mod Brøndby 1. september. Siden førte det til møder mellem klubberne, Divisionsforeningen og ikke mindst Justitsminister Peter Hummelgaard. Sidstnævnte krævede handling for at komme uromagere til livs.

Det har så ført til planerne om ansigtsgenkendelse snart er klar til at blive indført på alle stadions i Superligaen.

- Det vil være dejligt, hvis vi kan få godkendelsen inden den nye sæson går i gang, så ansigtsgenkendelse kan rulles ud i hele Superligaen, uddyber Claus Thomsen.

Brøndby har været førende på området. Klubben har siden 2019 haft ansigtsgenkendelse. Det var først i januar i år, at FC København fik godkendelse til ansigtsgenkendelse. Et system, der for første gang er i brug, når FC København torsdag aften møder Heidenheim fra Bundesligaen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

- Der er mange gode initiativer i gang i forhold til at komme ballademagere til livs. Der er gode tegn på, at klubberne i fremtiden kan dele billedmateriale med hinanden. Samtidig skal det også gøres muligt klubberne imellem at dele overvågningsmateriale, siger Claus Thomsen og medgiver, at det ikke kan ske fra i morgen, fordi det kræver en lovændring i Folketinget.

Derfor er det formentlig først realistisk at få indført det i 2026, fordi forslaget skal gennem tre behandlinger i Folketinget.

- Hvis en udebanefan har fået karantæne i forbindelse med en udekamp, er reglerne sådan skruet sammen i dag, at det må man ikke oplyse til den klub, han holder med. Så han kan i princippet møde op til sit holds næste hjemmekamp og komme ind. Den slags skal vi selvfølgelig have stoppet. Det giver ikke mening, at man kan lave ballade på udebane, uden det har en konsekvens, når ens holder spiller på hjemmebane, pointerer Claus Thomsen.