Verhagen anholdt i nat: Gemte sig i en kælder
2019-12-17 07:11:37
Foto: Viborg FF

Verhagen anholdt i nat: Gemte sig i en kælder

Bernio Verhagen er igen i politiets varetægt, da han blev anholdt klokken 04.00 i Holstebro. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Voldssigtede Bernio Verhagen er ikke længere på flugt fra politiet, efter han mandag eftermiddag stak af fra politiet i forbindelse med en transport i Holstebro.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter tirsdag morgen.

- Den efterlyste Verhagen er blevet anholdt i Holstebro klokken 04.00. Vi takker for de mange henvendelser, skriver Midt- og Vestjyllands Politi.

DR Nyheder har talt med vagtchef i Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, som fortæller, at mange i løbet af mandagen havde henvendt sig med oplysninger om, at Verhagen opholdt sig i Holstebro.

Det viste sig at være korrekt, da Verhagen ifølge DR Nyheder blev fundet i et kælderrum i en ejendom i byen.

- Vi startede systematisk fra toppen med at gå diverse klubværelser igennem, til vi havnede nede i kælderen, hvor vi fandt ham, og han gav sig til kende, siger vagtchefen til DR.

Verhagen havde på sociale medier ellers oplyst, at han var på vej til Sverige. 

- I dag har jeg forladt fængslet. Lige nu er jeg på vej til Sverige til en god ven. Jeg siger ikke mere, indtil jeg skal i retten den 10. januar, lød det blandt andet i opslaget fra Verhagen mandag aften.

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce