Efter en periode med startplads på startplads røg Jannik Vestergaard en tur på bænken, da Leicester for en uge siden tog imod Aston Villa.
Derfra kunne han se sine holdkammerater tabe med 1-2 til Unai Emerys tropper, uden at han selv kom i aktion.
32-årige Vestergaard har tidligere brugt store dele af sin Leicester-tid på bænken og sågar helt ude af truppen, men at det skulle begynde at pege i den retning igen, frygter han ikke.
Faktisk mener han selv, at han er i sit livs form.
Det fortæller han, da Bold spørger ind til bænkpladsen mod Villa på lørdagens pressemøde i Helsingør.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fik du en forklaring på bænkpladsen, og forventer du, at der kommer til at være mere rotation?
- Det er en helt naturlig ting, at der er konkurrence om pladserne, og at træneren har et valg, han skal træffe.
- Jeg var til rådighed, og jeg er til rådighed. Det er jeg både, når jeg starter inde, og når jeg starter på bænken.
- Men jeg er i god form. Jeg føler mig i virkeligheden bedre end nogensinde før, så jeg har ikke noget svar på dit spørgsmål i forhold til forklaringen, men jeg står til rådighed, siger Vestergaard.
På landsholdet er Jannik Vestergaard den eneste spiller, der har spillet samtlige minutter i landskampene i 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Leicester
Premier League



































