Jannik Vestergaard er i gang med at skrive et nyt kapitel i Leicester-karrieren.
I Premier League var han inde og ude af holdet, men nu er han igen fast mand hos de tidligere engelske mestre.
Leicester har haft en svingende sæson, hvor de har scoret lige så mange mål, som de har lukket ind. Statistisk set er der dog nogle ting, som Vestergaard kan hæfte sig ved.
Blandt andet er han den, der har lavet tredjeflest clearinger af alle spillere.
Den høje dansker er også i top-10 over spillere med flest afleveringer. Mere præcist er han nummer otte på listen. Og han er faktisk nummer seks på listen over flest succesfulde afleveringer.
Artiklen fortsætter efter billedet

På listen over markspillere med flest spilletid sniger han sig også med i top-10.
Og han havde faktisk været på den delt førsteplads, hvis han ikke var blevet taget ud i 1-4-skuffelsen mod QPR.
Det var første gang i sæsonen, at Vestergaard ikke var på banen for Leicester i en Championship-kamp.
Endeligt er Vestergaard nummer syv på listen over ’carries’, der er en måde at måle antallet af gange en spiller, driver bolden fremad.
Alle statistikker er taget fra Opta.

Leicester
Championship

























