Danmark må i øjeblikket undvære sine to normale startere i det centrale forsvar.
Simon Kjær er ikke helt klar igen efter sin skade, mens Andreas Christensen har været fraværende, fordi han lige er blevet far.
Mod Frankrig gjorde blandt andre Joachim Andersen og Jannik Vestergaard god figur.
- Det er klart, at AC og Simon har været en stor del af landsholdet og stadig er det, så når de ikke er her, må vi jo prøve at træde endnu mere i karakter. Vi gør vores bedste, når vi får chancen, siger Andersen.
Vestergaard supplerer:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er to markante spillere, vi mangler. Det er to ledere på hver deres måde. Simon er meget vokal og en fantastisk anfører, som vi også savner, når han ikke er her. AC har en ro i sit spil og en kvalitet, som vi selvfølgelig også savner, når det ikke er der. Den er exceptionel.
- Én til én vil vi ikke kunne bytte dem ud med nogen af os, men vi har så måske nogle kvaliteter på nogle andre områder. Som Joachim siger, kan vi ikke gøre så meget andet end at give alt, hvad vi har, og hvem vi er.
- Det kendetegner holdet, at alle giver 100 procent af sig selv, og så kan vi i hvert fald se hinanden i øjnene og se os selv i spejlet og vide, at det kan gøre være, vi ikke er Simon Kjær eller Andreas Christensen, men vi er også okay, siger Jannik Vestergaard med et smil.
Danmark spiller mandag aften ude mod Østrig.