2021-06-30 12:34:44

VFF-back bliver spillende assistent i Skive

Skive oplyser onsdag, at klubben har hentet Viborg FF's Alexander Fischer ind som spillende assistent. Hans kontrakt med Viborg er udløbet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Skive IK rykkede i den forgangne sæson ud af 1. division og ned i 2. division.

Til den opgave har man nu sikret sig solid forstærkning i form af den 34-årige Viborg FF-back Alexander Fischer, der kommer til Skive i en rolle som spillende assistenttræner.

- Vi er glade for at kunne meddele, at vi i dag har lavet en aftale med Alexander Fischer om at blive spillende assistenttræner i Skive IK, lyder det fra Skive-sportschef Rasmus Brandhof, der tilføjer:

- Alexander kommer til Skive IK med en stor portion erfaring fra Superligaen og 1. division, hvor han har været hos Lyngby, Randers FC og Viborg FF. Vi har derfor også en forventning om, at Alexander bliver en profil for os på banen i den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -VFF-back bliver spillende assistent i Skive
Foto: VFF.dk

- Herudover skal han også være assistent for Christian Flindt Bjerg, og den vej rundt forsøge at give noget af sin store erfaring videre til vores unge spillere. Vi er rigtig glade for at være noget til enighed med Alexander og glæder os over at endnu en brik er på plads i jagten på oprykning til 1. division.

Fischer spillede i Lyngby frem til 2009, hvor han skiftede til Randers FC og siden tilbragte otte sæsoner. I 2017 rykkede han videre til Viborg FF, men denne sommer udløb kontrakten, og nu venter et nyt kapitel så.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce