2022-02-21 18:46:57

VFF-boss: Ikke tilfreds med AaB-bud på Friis

Sportsdirektør i Viborg, Jesper Fredberg, mener ikke, at klubben har modtaget et seriøst bud på cheftræner Lars Friis. Derfor mener han, at AaB bliver nødt til at være fair.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

RAN

0 - 1

VFF

Selvom det allerede er officielt, at Lars Friis har sagt op i Viborg, så er han stadigvæk i klubben, selvom det er Jacob Friis, der skal styre Viborgs tropper i mandagens opgør mod Randers FC. 

Jesper Fredberg, der er sportsdirektør i Viborg, fortæller i optakten til mandagens opgør, at klubben ikke har modtaget en seriøs henvendelse fra AaB i forhold til et øjeblikkelig skifte. 

Derfor bliver Lars Friis i klubben. 

- Vi har en medarbejder i Lars, som har sagt op. Han er her til 1. august, og det respekterer vi. Hvis der er nogle, der ønsker at erhverve Lars, så forventer vi, at der kommer en dialog. Vi er ikke sat i verdenen for at være på tværs, men det er ikke min opgave at sende vores cheftræner til AaB.

- Der har ikke været en seriøst henvendelse i forhold til noget, hvor vi skulle sætte os ned og blive enige omkring tingene. Det har der ikke, fortæller Jesper Fredberg til TV3 Sport.

Artiklen fortsætter efter billedet

Viborg FF -VFF-boss: Ikke tilfreds med AaB-bud på Friis
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sportsdirektøren bliver efterfølgende forholdt et bud fra AaB på 300.000-400.000 tusind kroner, hvilket er det, han ikke mener, er en seriøs henvendelse. 

- Uden at skulle forhandle gennem pressen, så handler det om, at man er fair og opfører sig ordentligt i forhold til tingene. Der er altid to sider af samme sag. Jeg kan godt forstå, at der er nogle i AaB, der vil have Lars med det samme.

- Vi forholder os bare til, at vi har en cheftræner, vi hentede for et år siden. Vi købte ham fri af en kontrakt. Vi synes, han står et meget bedre sted, end da vi hentede ham. 

- Det har også en værdi. Det er vores lod i fodboldverdenen. Vi skal udvikle spillere og træner, og så skal vi også tjene penge på dem, fortæller han. 

Kampen mod Randers sparkes i gang kl. 19. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

RAN

0 - 1

VFF

Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce