2024-07-27 13:41:08

Viaplay i krisemøde efter tv-koks: Det er utilstedeligt

Viaplay har lørdag holdt et krisemøde med Matchday Production efter de mange tekniske problemer, der skete under fredagens kampe i Superligaen og NordicBet Ligaen. Nye tiltag er iværksat for, at det ikke gentager sig, fortæller administrerende direktør for Matchday Production, Anders Antonsen, til Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

HOB

2 - 1

HBK

Bolden rullede uden problemer i fredagens kampe, som Viaplay havde rettighederne til. 

Men for seerne var det en noget anderledes oplevelse. 

Nu beklager rettighedshaveren. 

Og produktionsselskabet Matchday Production, der leverer signalet til Viaplay, lægger sig fladt ned.

I Superliga-kampen mellem Sønderjyske og Lyngby kunne man på tv-billederne pludselig se en kvinde sidde i Viaplays tv-studie, mens kommentatorerne talte videre om det, der foregik på græsset på Sydbank Park.

I Køge - til NordicBet Liga-opgøret mellem HB Køge og OB - var problemerne så mange i starten af opgøret, at kommentatoren for åben mikrofon måtte undskylde og flere gange gøre det klart, at teknikken sejlede.

I en anden 1. divisionskamp mellem AC Horsens og Hillerød nåede man ikke tilbage efter pausen i tide, så seerne ikke fik set Adrian Justinussens mål til 1-0, da det blev sat ind.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Viaplay i krisemøde efter tv-koks: Det er utilstedeligt
Foto: Thomas Sjørup/Thomassjoerup/Ritzau Scanpix

Meget var slet ikke, som det skulle være.

Godt nok deler Viaplay og TV 2 Superliga-rettighederne mellem sig, men det er ikke den eneste store forandring, der er sket op til denne Superliga-sæson.

Superligaen A/S og Divisionsforeningen har nemlig etableret sit eget produktionsselskab, Matchday Production, som skal stå for den tekniske produktion af alle kampene i fremtiden. Derfor er et produktionscenter i Vanløse, hvor Matchday Production har base, omdrejningspunktet for alle Superliga- samt NordicBet Liga-produktioner.

Og det er netop dér, den var gal.

Det fortæller Kim Mikkelsen, der er Viaplay Groups såkaldte senior vice president of sports, da Bold lørdag spørger ham til fredagens problemer på skærmen.

- Vi beklager dybt de her tekniske problemer... Vi er bundet af en aftale om, at vi skal bruge Matchday Production til at levere de her kampe, så det er fuldstændig ude af vores hænder. 

- Jeg har netop lagt røret på med dem efter et krisemøde, for det er selvfølgelig helt utilstedeligt, og vi kommer selvfølgelig til at følge op på det over for Matchday og over for Divisionsforeningen, for vi sidder lidt i en saks. 

- Det er det samme, som når vi har Champions League, Bundesligaen og Premier League. Vi er afhængige af det signal, der kommer ind. Det er ikke længere os, der producerer det. Jeg kan kun beklage det dybt og fortælle, at vi gør alt, hvad vi kan for at rette op på det. 

Hvad gør I hos Viaplay konkret for at rette op på det? 

- Vi holder Matchday Production til ilden og spørger dem, hvad problemet er, og hvad de kan gøre for at løse det. Det er ikke os, der har hyret folkene. Det er ikke os, der har lavet teknikken. Vi får bare et signal ind i huset, som så desværre ikke er af den kvalitet, som det skal være.

Jeres kommentator, der kommenterede kampen mellem HB Køge og OB, satte også ord på, at teknikken slet ikke var, som den skulle være. Hvordan oplevede du det?

- Vi er selvfølgelig også ansvarlige, for det er os, der har Viaplay, men det var helt i overensstemmelse med os, at han sagde det til seerne. Det skal ikke være en undskyldning, men en forklaring. De frustrationer, kunderne i deres helt gode ret har, dem har vi også.

Kan seerne se frem til en kompensation?

- Der er jeg simpelthen nødt til at henvise til Viaplays salgsafdeling, der har travlt i dag med kundehåndtering, fortæller Kim Mikkelsen.

En ren tilståelsessag
Bold har efterfølgende rettet henvendelse til Matchdays Productions administrerende direktør, Anders Antonsen, der ligesom Kim Mikkelsen fortæller, at fredagens tekniske problemer slet ikke var i orden.

- Vores udlægning er nøjagtig den samme. Det er ikke acceptabelt, og det er ikke det niveau, vi skal levere på, siger han.

Hvis ansvar er det? Jeres eller Viaplays?

- Det er vores. Der er ingen forsøg på at fralægge sig ansvar. Det er en ren tilståelsessag, og vi er mindst lige så frustrerede som Viaplay, og vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at rette op på det.

Hvad gør man konkret nu for, at det ikke sker igen? 

- Vi iværksætter alle de tiltag, vi kan, så det ikke gentager sig. Vi kommer til at teste og bruge flere ressourcer på alt. 

Hvad gik galt? 

- Det var tre uafhængige ting, som i bund og grund alle har noget med forbindelseslinjerne at gøre. Teknikfejl rent ud sagt, fortæller Anders Antonsen, der tilføjer, at det i Køge og Horsens var en forbindelseslinje, den var gal med, mens der i Haderslev var problemer med en boks i Matchday Productions tekniske base på stedet.

Superligaen og NordicBet Ligaen ruller videre denne lørdag.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 3. runde

FT

HOB

2 - 1

HBK

Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce