AGF brager sammen med Lech Poznan, der har Niels Frederiksen som cheftræner, i 2. kvalifikationsrunde i Champions League.
Aarhusianerne starter hjemme på Cepheus Park i Randers den 21. eller 22. juli.
Nu står det klart, at det bliver Viaplay, som viser kampen.
Streamingtjenesten oplyser i en pressemeddelelse, at de har sikret sig rettighederne til at vise hjemmekampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- AGF og Champions League i samme sætning - det behøver nærmest ingen uddybning.
- Vi er glade for, at vi kan gi’ vores kunder første parket til et historisk opgør, hvor AGF kan ta’ første skridt mod det forjættede land, siger Rune Knudsen, sportschef Viaplay Danmark.
Viaplay har samtidig sikret sig rettighederne til at vise AGF's hjemmekamp, hvis aarhusianerne klarer den videre til 3. kvalifikationsrunde.
Viaplay viser også alle kampe fra den afgørende playoffrunde samt Champions League-ligafasen.

AGF
CL-kval

































