



I Sydbank Pokalen skulle Viborg FF tirsdag i aktion på udebane mod Hedensted IF, der til dagligt spiller i Danmarksserien.
Viborg vandt i sidste runde 9-0 over MorsØ FC, mens Hedensted besejrede Fjordager.
Viborg havde roteret flere spillere til opgøret og havde flere ændringer i startopstillingen i forhold til sidste kamp mod Esbjerg fB.
Blandt andet startede Lorenzo Gordinho for Viborg, og han fik en uheldig rolle i kampen.
I kampens 40. minut sendte Gordinho bolden i eget net, og dermed var Hedensted foran 1-0 kort inden pausen.
Bedst som Viborg stod med et ben ude af pokalturneringen, dukkede Jakob Bonde op i sjette tillægsminut og udlignede til 1-1.
Kampen røg dermed i forlænget spilletid, og her trak hjemmeholdet Hedensted det længste strå. Et kvarter før tid scorede Hedensted til 2-1.
Tre minutter før tid lukkede Hedensted kampen med en sidste scoring til 3-1 af Lasse Rode.
Med et nederlag på 1-3 er 1. divisionsklubben Viborg nu ude af Sydbank Pokalen, mens Hedensted går videre til næste runde.


Viborg FF
Hedensted
Oddset Pokalen



































