Jeppe Grønning skal ingen steder.
Torsdag oplyser Viborg FF på sin hjemmeside, at kaptajnen er blevet udstyret med en ny aftale, der løber frem til sommeren 2027.
Den tidligere kontrakt stod til at udløbe til sommer, og derfor glæder det Mads Agesen, at de to parter er nået til enighed.
Det fortæller sportschefen til klubbens hjemmeside.
- Jeppe har med sit høje niveau og stærke præstationer på banen gjort sig fortjent til en kontraktforlængelse.
- Han er i fysisk god form og han spiller alle kampe, så dét sammenholdt med hans indsats uden for banen i dagligdagen og den karakter, han er, har det været meget naturligt at tilbyde ham en ny kontrakt.
- Der er ingen tvivl om, at han har enorm betydning for VFF – både som spiller og som den person, han er, så vi er meget glade for, at vi kan forlænge samarbejdet, lyder det fra Agesen.
34-årige Jeppe Grønning står noteret for hele 408 kampe i Viborg-trøjen.

Riemer lurer på Superliga-kaniner
Hattrick | Afsnit 16Brian Riemer holdt ekstra godt øje med en række spillere, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften spillede 2-2.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga























