Op/nedrykningsspil -Viborg fyrer Steffen Højer og Ralf Pedersen
2019-06-03 15:58:01
Foto: Getty Images

Viborg fyrer Steffen Højer og Ralf Pedersen

Viborg meddeler, at de har fyret cheftræner Steffen Højer og assistenttræner Ralf Pedersen efter den glippede oprykning til Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborg glippede oprykning til Superligaen, og det koster nu cheftræner Steffen Højer og assistenttræner Ralf Pedersen jobbet.

- Efter en sæsonafslutning er det naturligt at evaluere på situationen, og vi må desværre konstatere, at vi i to sæsoner ikke har levet op til vores forventninger og målsætning, og derfor mener vi i bestyrelsen og ledelsen, at det er tid til at gå i en ny sportslig retning, siger sportschef Jesper Fredberg i en pressemeddelse.

- Det er aldrig nemt at sige farvel, og det gør det ekstra svært, når vi har at gøre med to store klubpersonligheder. Vi ønsker Steffen og Ralf alt det bedste, og takker dem for deres indsats.

Højer og Pedersen blev ansat for to år siden og glippede sidste år en playoff-plads i 1. division i sidste runde.

I denne sæson satte man førstepladsen over styr og tabte samlet 0-3 til Hobro i de to playoff-kampe om Superligaen.

Viborg oplyser ikke, hvem der overtager roret i klubben.

Annonce

33 kommentarer

Se kommentarer
Annonce