Viborg har forstærket sig i offensiven, da den unge FC København-spiller Nicklas Røjkjær hentes til klubben med øjeblikkelig virkning.
Røjkjær har trænet med i klubben i nogle dage og har efterladt så godt et indtryk, at han nu har fået kontrakt.
- Røjkjær er en rigtig spændende og talentfuld ung spiller, som har et stort potentiale, vi skal have forløst her i Viborg. Han er stadig ung og har meget at lære, men vi er overbeviste om, at han her i vores miljø kan tage de næste skridt i karrieren.
- Han er teknisk dygtig, god i det offensive spil og så kan han dække flere positioner, så vi glæder os selvfølgelig til at se ham, siger sportschef Jesper Larsen til Viborgs hjemmeside.
19-årige Røjkjær har skrevet under på en toårig kontrakt med Viborg.


FC København
Viborg FF
3F Superliga
Betinia Liga































