International -Viborg-komet fik landsholdsdebut: Surrealistisk
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2026-04-01 07:00:00
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Viborg-komet fik landsholdsdebut: Surrealistisk

Tirsdag aften spillede Lukas Kirkegaard sin første U-landskamp nogensinde. Det vakte både glæde hos Viborg-spilleren selv og hans familie. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

4 - 0

WAL

17'
10
Adam Daghim
Mål
39'
20
Clement Bischoff
Mål
42'
30
Conrad Harder
Mål
86'
40
August Priske
Mål

Lukas Kirkegaards karriere er lige pludselig gået hurtigt. 

Ifølge Transfermarkt blev det til sølle ét minut i 3F Superligaen i efteråret for den unge Viborg-forsvarsspiller. 

Men her i forårssæsonen har Kirkegaard spillet samtlige minutter i både 3F Superligaen og Oddset Pokalen. 

De flotte præstationer udmøntede sig for nylig i en udtagelse til U21-landsholdet. Og det er faktisk første gang nogensinde, at forsvarsspilleren er udtaget til et U-landshold. 

Tilmed fik han lov at starte inde mod Wales i sin debut. 

Derfor var det naturligvis en stolt, ung mand, der mødte Bold efter kampen. 

- Det var sindssygt dejligt. Det er noget, man kun kan drømme om. Det var surrealistisk at synge nationalmelodien, så jeg er bare glad lige nu. 

- Der var gåsehud under nationalsangen. Jeg prøvede bare at nyde det og suge alt ind. Der var også mange, der var mødt op på stadion i dag, så det var dejligt. 

Man kan roligt sige, at Kirkegaard er kommet fra baghjul. 

- Det er gået vanvittigt stærkt. Men jeg har altid troet nok på mig selv til, at jeg når kom til at spille, så skulle jeg nok vise, at jeg er god nok. 

- Det kan gå hurtigt i fodbold - det har jeg altid vidst. Og det gør det nu, så det er sindssygt dejligt, og jeg prøver bare at nyde det hver dag. 

Troen på sig selv stopper dog ikke her. 

- Det giver selvfølgelig tro på mere. Jeg tror meget på mig selv, og selvfølgelig vil man gerne se, hvor langt man kan tage sin karriere. Det har jeg også tænkt mig at gøre, fortalte Kirkegaard til Bold.

Stolt familie

Hvis man spoler tiden tilbage til starten af 2025/2026-sæsonen, lå det ikke ligefrem i kortene, at Lukas Kirkegaard skulle få debut på U21-landsholdet.

- Jeg synes, at jeg var et godt sted, og jeg fik at vide, at der var en god plan for mig. Den plan er så lykkedes meget godt, og den valgte jeg også at stole på. Så det er kun positivt. 

Selv Viborg-spillerens far udtalte for nylig til Viborg Stifts Folkeblad, at han ikke havde regnet med så vild en forårssæson for sønnike.

- Min far underspillede det vist også lidt. Han har altid troet meget på mig, og troet på, at jeg kunne nå toppen, fortalte Kirkegaard, der understregede, at det var en glædens dag for hele familien.

- Det var kæmpestort. Min mor blev også lidt rørt. Hun er måske let til tårer i forvejen, men det var dejligt at se, at de også er stolte af mig.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

4 - 0

WAL

17'
10
Adam Daghim
Mål
39'
20
Clement Bischoff
Mål
42'
30
Conrad Harder
Mål
86'
40
August Priske
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce