I november byttede Jesper Fredberg Viborg FF ud med Anderlecht i Belgien.
Siden har klubben fra domkirkebyen været på udkig efter en ny sportschef.
Viborg-direktør Morten Jensen fortæller til bold.dk, at klubben holder samtaler, men at der ikke ansættes en ny inden for den nærmeste fremtid.
- Vi har nogle dialoger, men jeg kan ikke sige, hvor tætte vi er på at offentliggøre noget, siger Morten Jensen.
Så der er ikke tale om dage?
- Nej, det er der ikke, siger Morten Jensen til bold.dk
Artiklen fortsætter efter billedet

Jesper Fredberg tog Viborg med storm og var med til at lave spillestilen, der har givet Viborg stor succes med europæiske kampe og en aktuel andenplads i 3F Superligaen.
Derfor spurgte bold.dk, om det er en Fredberg 2.0, der ledes efter.
- Han findes nok ikke, tror vi. Vi skal finde én, der passer på den opgave, som vi har. Det vil være fint, hvis vi kunne finde en Jesper-plug-in-play, men det er vi ret overbeviste om, at der ikke findes, siger Morten Jensen.
Der skal dog ledes efter mere af det samme, selvom man også gerne ser, at der kommer nye indspark.
- Det skal være én, der er god til at føre det gode videre, som vi har sat i gang. På den ene side skal han respektere kontinuiteten, som er blevet skabt, men han skal også kunne give ny inspiration.
- Der er flere positive muligheder i spil, og så må vi se, hvor det ender henne, siger Morten Jensen, der fortæller, at man som udgangspunkt leder efter én dansker til jobbet.
Viborg starter foråret i Superligaen ud med et opgør mod ærkerivalerne fra FC Midtjylland, der kommer på besøg i domkirkebyen den 20. februar.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga



































