

AGF havde længe kurs mod sejren mod Viborg, men begge hold måtte nøjes med et enkelt point, efter kampen endte 1-1.
Kampen startede for lavt blus, hvor de to hold lige skulle se hinanden an.
Dog kunne AGF slutte første halvleg godt af, da Sigurd Haugen flot tog bolden med sig og fik lagt den fladt ind i feltet til Patrick Mortensen.
AGF-anføreren afsluttede lige i fødderne på Lucas Lund, men Mortensen var vaks på riposten, som han kunne prikke i kassen til 1-0.
Som kampen skred frem stod der Viborg på mere og mere af spillet, men AGF lykkedes godt med at få afværget hjemmeholdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med lidt over ti minutter igen kom den forløsende Viborg-scoring så. Elias Achouri lagde en præcis bold ind i feltet, hvor varme Jay-Roy Grot på flot manér headede bolden i kassen.
Få minutter senere havde Grot endnu en stor chance på hovedstød, men Jesper Hansen kunne lettet se bolden gå forbi mål.
I kampens afslutning spillede Viborg sig frem til flere store chancer, men AGF kunne ånde lettet op, for det kom ikke flere mål i søndagens kamp.
FCN har derfor mulighed for at stikke yderligere af i toppen, når de mandag møder FCM.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Viborg FF
3F Superliga



























