Tredje rundes Superliga-hold er tirsdag eftermiddag blevet offentliggjort.
På holdet dominerer Viborg FF og Silkeborg IF, som hver især har tre spillere på holdet.
Silkeborg har Rasmus Carstensen, Anders Klynge og Tobias Salquist på holdet. Sidstnævnte scorede til 2-0 i sejren over Brøndby.
Fra Viborg er der fundet plads til målscorerne Clint Leemans, Justin Lonwijk og Christian Sørensen. De sørgede for, at FC København rejste hjem med et 2-4-nederlag i bagagen.
FC Midtjylland har Anders Dreyer og Sory Kaba på holdet efter den flotte 5-1-sejr over OB, mens Mads Hansen fra FC Nordsjælland har fået pladsen ved siden af Kaba i angrebet efter sine to afgørende mål mod Lyngby i 2-1-sejren.
Artiklen fortsætter efter billedet

AGF har Yann Aurel Bisseck med på holdet, og målmandsposten dækkes af Matej Delac fra AC Horsens.
Se hele rundens hold nedenfor:
— 3F Superliga (@Superligaen) August 2, 2022