2022-07-13 09:31:02

Viborg-profil er åben for anden Superliga-klub

Viborg-profilen Younes Bakiz udelukker ikke, at hans næste skridt i karrieren kan blive en større Superliga-klub, men han holder også døren på klem for en forlængelse i domkirkebyen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

VFF

2 - 1

AaB

I TV Midtvest-dokumentaren 'For enhver f*cking pris' fortalte Viborgs sportschef Jesper Fredberg, at Younes Bakiz og Tobias Bech ikke ønsker at forlænge deres kontrakter med klubben.

Om Bakiz, der har kontraktudløb om et år, sagde Fredberg:

- Jeg har haft møde med Bakiz' agenter, og han har fået et forslag om kontraktforlængelse, men han ønsker ikke at forlænge. Han vil gerne videre.

Så endegyldigt kan det dog ikke stilles op, hvis man spørger Younes Bakiz.

Offensivspilleren fortæller til bold.dk, at en forlængelse med de grønblusede ikke er udelukket.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Viborg-profil er åben for anden Superliga-klub
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Det er ikke udelukket at forlænge, men det er heller ikke udelukket, at det bliver til en transfer denne sommer, siger Younes Bakiz til bold.dk.

- Der er lang tid til, at transfervinduet lukker, og mit bagland har en rigtig god dialog med klubben om, hvad der skal ske. Vi er alle sammen indforstået med, at vi ser på det, hvis der kommer noget rigtig interessant for klubben og mig.

- Hvis der ikke gør, er jeg stadig fuldt motiveret for at spille i Viborg.

Udelukker ikke anden Superliga-klub
Når du en dag skal videre fra Viborg - sigter du så efter udlandet, eller kunne en større Superliga-klub også være interessant?

- Der er mange fodboldspillere, der gerne vil til udlandet, og det vil jeg selvfølgelig også på et eller andet tidspunkt.

- Men om mit næste skridt bliver en større dansk klub eller udlandet, er stadig uvist. Det handler vist lidt om, hvordan jeg selv præsterer, og hvem der er interesseret i mig.

- Men på et tidspunkt vil jeg gerne til udlandet og prøve kræfter med både en anden slags fodbold, et andet niveau og en anden kultur. Det har altid tiltalt mig, men jeg ved ikke, hvad mit næste skridt bliver.

Så du vil ikke udelukke et skifte til en anden dansk klub?

- Nej, det vil jeg ikke, siger Bakiz.

23-årige Younes Bakiz har spillet i Viborg siden sommeren 2020, hvor han kom til fra FC Roskilde. Han står noteret for seks mål og fem oplæg i 49 kampe.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

VFF

2 - 1

AaB

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce