En ny sæson står snart for døren, og på onsdag skal Viborg spille træningskamp mod norske Haugesund.
Det er Viborgs første træningskamp i opstarten, og i et interview på klubbens hjemmeside sætter cheftræner Jakob Poulsen ord, hvad han generelt har fokus på inden Superligaen skydes i gang.
- Jeg kommer i opstarten til at have fokus på mange ting. Jeg håber grundlæggende, at vi kan flytte os og bygge videre på de positive tendenser, vi så i mange af vores kampe i slutspillet i sidste sæson, hvor jeg synes, at vi flyttede os fremad og blev bedre og bedre.
- Vi har jo ambitioner om at være bedre i presset og bedre på bolden, så det er jo lidt af det hele, men jeg kunne godt tænke mig, at vi kommer til at spille mere seværdigt, fortæller cheftræneren til Viborgs hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Viborg endte på ottendepladsen i den seneste sæson, hvor Jakob Poulsen blev fastansat, efter at klubben solgte Jacob Friis til Augsburg.
I løbet af opstarten skal de grønblusede spille træningskampe mod Haugesund, Randers og AaB.
Sæsonen skydes i gang med hjemmebanekamp mod vicemestrene fra Brøndby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga


























