Viborg FF skriver kontrakt med ét af klubbens talenter til fremtiden.
15-årige Elliot Obiefule, der er søn til den tidligere Viborg-spiller Paul Obiefule, har således underskrevet en treårig aftale med de grønblusede.
- Elliot er en talentfuld, ung angriber, der som type passer godt ind hos os. Han er fysisk stærk, god i boksen og så kan han afslutte på mange forskellige måder, siger akademi- og fodboldudviklingschef Mads Holm.
- Han udvikler sig rigtig flot, og har af flere omgange været udtaget til DBU-samlinger, så vi er glade for at have ham her og ser frem til at fortsætte samarbejdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Elliot Obiefule kom til FK Viborg som U13-spiller og har været udtaget flere gange til DBU Talentcenter, der er et træningstilbud for spillere, der i deres årgang vurderes til at være potentielle spillere til U-landsholdene.
Elliot Obiefules far, Paul, spillede for Viborg fra 2004 til 2007, hvor det blev til 40 kampe. Han spillede desuden 10 landskampe for Nigeria.

Slukkes AGF's CL-drøm af Niels Frederiksen?
Hattrick | Afsnit 110Jonas Lössl stopper karrieren som professionel fodboldspiller, men fortsætter i FC Midtjylland i en anden rolle. Vi kigger tilbage på keeperens karriere.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga





































